Ofte Stillede Spørgsmål

Er det sikkert at handle på jeres webshop?

Ja, det er trygt og sikkert at handle hos os.

Vi benytter os af en SSL betalingsløsning. Derved bliver alle oplysninger som indtastes i forbindelse med din betaling krypteret og data er ulæselige for andre.

Vi modtager ingen kreditkortoplysninger fra dig. Vi benytter den sikre og meget anderkendte betalingsløsning epay fra Bambora, der håndterer hele betalingen for os. 

Vi har et SSL certifikat. SSL står for "Secure Sockets Layer" og er en krypteringsteknologi. SSL er mest kendt som den grønne hængelås i browseren. For at se certifikatet kan du klikke på hængelåsen og helst fra en almindelig computer. Man kan godt se hængelåsen på en mobil eller tablet, men typisk kan man ikke klikke på hængelåsen. Forbindelsen er dog stadig sikker.

 

 

Kan jeg få pengene retur hvis jeg fortryder mit køb?

Ja, vi har 30 dages fuld returret, hvor du i henhold til loven kun har krav på 14 dages returret. Vi bestræber os på at yde en bedre service for vores kunder end vi er forpligtet til i henhold til loven. Du kan læse mere om dine rettigheder som forbruger på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.  

Er vaserne vandtætte? 

Ja, vaserne er vandtætte. Det er dog vigtigt, at de er tørre i bunden, før de stilles på overflader, der kan tåle vand. Hvis vasen er beskadiget, er det ikke sikkert, at er vandtæt. 

Hvordan kontrollerer man, om en vase er beskadiget? 

Hvis man slår let på vasen med en træpind, f.eks en blyant, skal vasen have en klang, der er forskellig fra den døde lyd, man opnår, hvis man slår på vasen samtidigt med, at man holder en hånd på den. Er de to lyde ikke forskellige, kan der være en revne i vasen. Inden vaserne bliver sendt, foretager vi en klangtest. 

Danner vaserne kondens?

Ja, intet i denne verden, kan hindre kondens. Hvis et objekt er koldere end omgivelserne, vil der dannes kondens. Varm luft kan indeholde mere vand, end kold luft. Kondens opstår derfor, når et objekt er koldere end omgivelserne, og vandet i luften omkring objektet, bliver kølet ned. Det samme sker, når man tager en kold flaske fra køleskabet, og stiller den i solen. Hælder man koldt vand i en vase, og placerer den i vindueskarmen, kan radiatoren skabe en så stor temperaturforskel, at der derved dannes kondens. Vær derfor opmærksom på, at beskytte vindueskarmen mod skjolder fra kondens.

Hvorfor er vaserne ikke 100% ens?

Vaserne er støbt i gipsforme som kunsthåndværkere har gjort det før vores tidsregning. Når keramikeren tager vaserne ud af formene skal de videreforarbejdes i hånden. Et naturprodukt som stentøj vil under brændingen udarte sig forskelligt. For et håndarbejdet naturprodukt som stentøj vil der derfor ikke være to ens produkter.

Hvorfor kan der være variationer i glasuren?

Efter keramikeren har glaceret vasen bliver den brændt ved ca. 1200 grader celcius. Det er en meget høj temperatur og selv små temperaturforskelle vil skabe variationer i glasuren. Er der bare en mikoskopisk mændge vand i leret vil det skabe en lille bobel, der vil kunne ses i vasen. Hvis man nærstuderer vaserne vil man kunne se variationer i glasuren. Det er for mange en del af charmen og fornøjelsen ved et naturprodukt. De matte og silkematte glasurer er mere komplicerede at producere end de blanke.

Hvad er forskellen på fajance og stentøj?

Leret er forkelligt, og brændes ved forskellige temperaturer. Fajance brændes ved lavere temperaturer (900 - 1100 grader), og kan produceres i mange stærke farver. Stentøj brændes ved ca. 1200 - 1300 grader, er mere holdbart, og kan f.eks. bruges til ildfaste fade til madlavning. Stentøj er mere rustikt og uformelt i sit udtryk end fajance. Der er ikke nær så mange fabrikker, der kan lave stentøj som fajance. Stentøjet kræver ovne, der kan nå de højere temperaturer, men også mange års erfaring, da leret arbejder mere. 

Hvad er forskellen på stentøj og porcelæn?

Stentøj brændes ved ca. 1200 - 1300 grader og porcelæn fra ca. 1400 grader. Både Stentøj og porcelæn er meget holdbart, og begge dele kan bruges til ildfaste fade til madlavning. Stentøjet er mere rustikt og uformelt i sit udtryk end porcelæn, og leret er grovere med en varmere glød. Porcelænsler er ofte meget hvidt, med et blåt skær. Det meste porcelæn på markedet er i blank hvid, og mange fabrikker producerer kun porcelæn i blank hvid. Glasuren er uden farve og helt transparent, hvor den hvide farve udelukkende kommer fra porcelænsleret.