Gaver i Keramik til Mors Dag

3 generationer kvinder Mors Dag i sofa

Vasen der en en hyldest til kvinden

Hvad er en mere oplagt gave til mors dag end Michael Andersens ikoniske vase med de smukke feminine former? Formen, riflerne eller rillerne og den silkematte glasur leder tankerne hen på en elegant plisseret silkekjole, der smyger sig om en smuk kvinde. Vasen er en dansk designklassiker fra 1938 udført i stentøj, som er en robust og høj kvalitet keramikLæs mere >

 

3 sorte Michael Andersen keramik Vaser i stentøj Model 4767 på Noguchi coffee table Grand Repos Vitra Antonio Citterio

3 hvide Michael Andersen Keramik Vaser i stentøj Model 4767 på Noguchi coffee table Grand Repos Vitra Antonio Citterio

Læs mere >  Shop >

Historien bag Mors Dag i Danmark

Vidste du, at Michael Andersen var én af de ledende kræfter bag indførelsen af Mors Dag i Danmark?

Bornholms Tidende 1910 Mors Dag

Første Mors Dag i Danmark Moders Dag Overskrift Bornholms Tidende 1910

Jens Michael Andersen på strand med søn og hustru med parasol

 

Hvornår er det Mors Dag i 2019? Hvorfor holder vi Mors Dag? Hvor stammer Mors Dag fra? Og hvornår kom Mors Dag til Danmark for første gang?

 
Mange tror fejlagtigt at Mors Dag først kom til Danmark i 1929 på initiativ af rigsdagsbetjent Christian Svenningsen. Men det er ikke korrekt. Mors Dag kom til Danmark første gang søndag den 8. maj i 1910 da menigheden i Rønne, som Michael Andersen var en ledende del af, inviterede til fejringen af ”Moders Dag”. Det var en stor succes, hvor 400 mennesker deltog i arrangementet. Moders Dag blev omtalt dagen efter på forsiden af Bornholms Tidende. Du kan læse hele artiklen ved at klikke på billedet af artiklen.
 
I artiklen fra mandag den 9. maj 1910 kan man læse, at ”Moders Dag” i Rønne var efter amerikansk forbillede. Det var den amerikanske forkæmper for kvinders valgret, Julia Ward Howe (1819 – 1910) der var ophavskvinden til mors dag med sin proklamation fra 1870, der starter med sætningen ” Rejs jer, alle kvinder, der har hjerter…" (se hele teksten nederst på siden). Hendes oprindelige tanke var, at dagen skulle være en ”Moders Freds Dag”. Det skal ses i lyset af, at 1870 kun er 5 år efter afslutningen på den amerikanske borgerkrig, der kostede over 1 million mennesker livet.
 
Hun havde i 1861 skrevet Nordstaternes slagsang ” Battle Hymn of the Republic” til ære for unionen motiveret af hendes kamp imod slaveri (klik på link for at høre The United States Army Field Band opføre hymnen). Hendes proklamation for ”Moders Freds Dagen” udtrykker et håb om, at den kærlighed og nåde sønner har lært i moders skød, ikke skal ødelægges af ønsket om krig for at opnå kvinders beundring. Mødre skal ikke fratages sønner, for at de kan slå andre mødres sønner ihjel. En del af hendes argumentation for kvinders stemmeret var, at kvinder ikke ville være så tilbøjelige til at gå i krig som mænd.
 
Hun dør 91 år gammel i oktober 1910, samme år som mors dag første gang kommer til Danmark. Mors dag bliver en officiel helligdag i USA i 1914 efter at Anna Jarvis (1864 – 1948), for at ære sin mor Ann Jarvis (1832 – 1905), havde kæmpet for en mors dag. Annas mor Ann havde gennem "Mors Dags Arbejdsklubber" under borgekrigen hjulpet sårede soldater på begge sider, og efter krigen arrangeret "Mors Venskabsdage".
 
I Danmark fik kvinder stemmeret i 1915, 5 år efter Mors Dag blev afholdt første gang i Danmark. I USA får kvinder først stemmeret i 1919. Der er derfor en klar sammenhæng mellem den Amerikanske Borgerkrig, slavernes frigørelse, kvinders stemmeret og Mors Dag.
 
Anna Jarvis var modstander af fortrykte kort til Mors Dag. Hun syntes, at det var for dovent ikke at skrive det selv, og hvis man kom med chokolade til sin mor, skulle det ikke være med den bagtanke at man nok fik lov at spise det selv.
 
I dag er alvoren heldigvis kommet på afstand, og vi fejrer Mors Dag ved at ære og anderkende vores mor med blomster og gaver.
 
I dag fejres Mors Dag over det meste af verdenen, men ikke på samme dag i alle lande. I Norge falder den f.eks. på anden søndag i februar. Danmarkshistoriens første Mors Dag faldt på den 2. søndag i maj 1910, den 8. maj, efter Anna Jarvis forbillede og faktisk 4 år før det bliver en amerikansk helligdag. Vi holder derfor Mors Dag i Danmark på samme tid som i USA, nemlig 2. søndag i maj, og i år bliver det d. 12. maj 2019. Hermed har du svaret på hvorfor vi holder Mors Dag og hvornår det er Mors Dag i 2019.  
 
Vi er naturligvis stolte af, at vores grundlægger, Jens Michael Andersen (1859 – 1931) var én af ophavsmændene til at få bragt ”Moders Dag” til Danmark for første gang i 1910.

Det vil derfor være oplagt hvis din næste Mors Dag gave bliver en vase i keramik fra Michael Andersen.

Blomster forgår Vaser består

Nedenfor kan du læse vores oversættelse fra engelsk af proklamationen fra 1870 bag "Moders Freds Dag": 

 

Proklamation fra 1870

Julia Ward Howe

Rejs jer, alle kvinder, der har hjerter, om din dåb er vand eller tårer!

Sig bestemt:

"Vi vil ikke have store spørgsmål, der er besluttet af irrelevante instanser, vores ægtemænd skal ikke komme til os, stinkende af blodbad, for kærtegn og bifald. 

Vores sønner skal ikke tages fra os for at de kan glemme alt, hvad vi har været i stand til at lære dem om velgørenhed, barmhjertighed og tålmodighed.

Vi kvinder af et land vil være for ømme overfor dem i et andet land til at tillade vores sønner at blive trænet i at skade deres." 

Fra barmen af den ødelagte jord rejser sig en stemme med vores egen. 

Den siger:

"Afvæbn, afvæbn! Sværdet er ikke retfærdighedens vægt."

Blod sletter ikke vanære, og ej heller angiver vold besiddelse. 

Som mænd ofte har forladt ploven og ambolten ved indkaldelsen til krig, lad kvinder nu forlade alt, hvad der kan efterlades hjemme for en stor og ærlig rådsdag. 

Lad dem først mødes som kvinder for at hylde og mindes de døde. 

Lad dem så bedyre at rådgive sig med hinanden som middel, hvorved den store humane familie kan leve i fred, hver læring efter sin egen tid, det hellige indtryk, ikke af Cæsar, men af Gud. 

I kvindelighedens og menneskehedens navn beder jeg inderligt om, at en generelkongres af kvinder uden grænser af nationalitet, må udnævnes og afholdes på et sted, der måtte anses for mest hensigtsmæssigt og snarest muligt i overensstemmelse med dets formål, at fremme alliancen mellem de forskellige nationaliteter, den mindelige løsning af internationale spørgsmål, i den store og almene interesse for fred.

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Michael Andersen Ceramics (@michaelandersenkeramik) den

 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Michael Andersen Ceramics (@michaelandersenkeramik) den

 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Michael Andersen Ceramics (@michaelandersenkeramik) den