Vaser & Blomster

På denne side vil vi løbende opdatere med nye billeder af vores vaser i keramik, for at give dig inspiration til, hvordan du selv kan benytte vaserne både med og uden blomster. Du kan se vaserne med flotte buketter bundet af dygtige blomsterbindere. Men du kan også se, hvor flot man nemt og billigt selv kan lave buketter ved at bruge blomster og grene fra egen have, skov, mark, grøftekanter og det lokale supermarked.

Sort vase med ceriserøde roser og gul kirsebærkornel

Sort vase i keramik fra Michael Andersen på stuegulv med gule kirsebærkornel blomster og ceriserøde roser

Den sorte vase på 23 cm er her pyntet med grene fra en kirsebærkornel, som vi har beskåret i vores egen have. Den giver de smukkeste gule blomter. De ceriserøde roser er købt i et supermarked for kr. 20 for 20 stk. I baggrunden står en lille sort vase på 12 cm med små røde roser fra det lokale supermarked. 

Sort vase med påskeliljer og grene på grønt havebord

Sort vase fra Michael Andersen på lysegrønt havebord med gule påskeliljer og hækplante

Den sorte vase på 18 cm er her sat på vores limegrønne havebord. Vi har købt for kr. 20 påskeliljer, der er sprunget ud over natten. Grene med de små grønne blade er fra vores hækplante i forhaven. Når man alligevel skal klippe hæk, kan man ligeså godt bruge "affaldet" som pynt. Se flere vaser med påskeliljer her > 

Hvid vase med laksefarvede roser og krysantemum

Hvid vase i keramik fra Michael Andersen med en blomsterbuket af laksefarvede roser, rød eukalyptus, grønne og hvide krysantemum stående på chatol i spisestue

Den hvide vase på 23 cm bærer en buket af laksefarvede roser, røde eukalyptus, hvide krysantemum og grønne pompon krysantemum. Buketten har vi selv samlet af de fire bundter.  Aftensolen skinner smukt ind i spisetuen, hvor vasen står på det afsyrede chatol. Det giver en smuk og naturlig kontrast.

Hvid vase med pink ranunkler, statice og lilla asters

Hvid vase fra Michael Andersen Keramik med blomsterbuket af statice, ranunkler, eukalyptus, roser og astermonarch stående på spisebord i lyst træ

Den hvide vase på 23 cm på spisebordet er her pyntet med en blomsterbuket kreeret af den unge blomsterbinder Josephine. Buketten er består af pink ranunkler, pink statice, lyserøde roser, eukaluyptus og lilla asters. Eftermiddags solen giver en fantastisk skygge og et farvespil til blomsterne og vasen.  

Sorte vaser med kirsebærkornel

Sorte keramikvaser fra Michael Andersen på skænk i entré med kirsebærkornelgrene med gule blomster Grenene i den store vase med de gule blomster er en kirsebærkornel, som vi har beskåret i vores egen have. Efter nogle dage kom disse smukke gule blomster. Vi har pyntet vores kommode i entréen med de tre vaser. De små sorte vaser er 12 cm høje og den store vase er 23 cm. 

Lille sort vase med ranunkler

Lille sort keramikvase fra Michael Andersen med blomsterbuket af ranunkler, statice og astermonarch på sort Fermob englestolDen lille sorte vase på 12 cm har vi sat på den romantiske englestol fra Fermob. Blomsterne i buketten er resterne fra Josephines buket vist længere oppe i den hvide vase. Der er altid nogle blomster i en buket, der holder længere end andre. Har man også en lille vase, kan man bruge de gode blomster til at pynte den. 

Hvid vase med inkaliljer

Hvid vase fra Michael Andersen Keramik med lilla texasroser på kommode med æbler af træ

Den hvide vase på 23 cm bærer en buket bestående af hvid-pink inkaliljer, mørkelilla texas roser, lilla statice og en stor pink krysantimum. Det er en meget romantisk og malerisk blomsterbuket. Blomsterne er holdt indenfor samme farvenuacne. Den hvide vase understøtter de flotte farver og det elegante udtryk. De tre æbler af træ giver lidt ekstra pynt til dekorationen. 

Sort vase med julebuket

Sort vase fra Michael Andersen Keramik med røde blomster, gran og æbler

Den sorte vase på 23 cm har vi pyntet op til jul. Julebuketten består af kogler, gran, enebær og røde roser. Buketten er holdt indenfor de røde og grønne farvenuancer. Selvom den i form er lidt vild, bliver den enkel på samme tid. Den sorte vase får kontrasten og det mørke frem i buketten. Vi har tilføjet tre æbler for at understøtte mindet om et klassisk oliemaleri. 

Hvid vase med hvide liljer

Hvid vase med blomsterbuket af hvide liljer og lilla blomster på lyseblå dug

Til nytår fik vi denne blomsterbuket af hvide og lilla liljer. Den passede meget godt til vores lyseblå dug til spisebordet. Vi kunne også have valgt den sorte vase, men valgte her den hvide vase på 18 cm. Havde vi valgt den sorte, ville vi have fået et helt andet udtryk. Det afhænger af ens humør og måske af årstiden. 

Hvide Vaser med amaryllis

Hvide vaser i lille og mellem størrelse med rosa og lilla blomster på kobberfarvet dug foran lille sterinlys

Da vi skulle arrangere buketten i den hvide 18 cm vase knækkede den ene rosa amaryllis. Vi tog derfor en lille 12 cm vase til den knækkede blomst. Det blev dekorationen kun mere interessant af. Ved at de rosa amarylis bliver fremhævet alene og under niveau med de øvrige blomster,0120, får de en mere fremtrædende rolle i dekorationen.

Sort vase med rustik buket

Rødkål kan bruges til andet end flæskesteg. I denne buket bruges rødkål som det centrale element. Den sorte vase understøtter det rustikke ved buketten. Det passer perfekt til det gamle rustikke chartol. Den lave vintersol giver et særligt lys på dekorationen og er nordisk elegance når det er bedst.

Hvid vase på Bernstorff Slot

Hvid vase fra Michael Andersen Keramik med julebuket på sort flygel i Bernstorffs Slots musikværelse

Den hvide vase står på det sorte flygel i musikværelset på Bernstorff Slot. Den flotte røde og grønne julebuket med guld bliver fremhævet af den silkematte glasur og kontrasten fra det sorte flygel. Vasens form med den hvide silkematte glasur løfter buketten på majestætisk vis i Christian VIII gamle slot.  

Hvid vase med juledekoration

Lille hvide vase med juledekoration Bernstorff Slot på rustiks træbord

Den lille hvide vase på 12 cm med juledekorationen er fra vores juleudstilling i musikværelset på Bernstorff Slot. Dekorationen har vi lavet af oasis, enebær fra haven, kugler og bær indkøbt til lejligheden. Det tager lidt tid at lave, men er faktisk ikke så svært. Dekorationen står på en pind der er sat fast i en klump ler nede i vasen.

Hvid og sorte vaser på kamin

Hvid og sorte vaser juledekoration Bernstorff Slot på kamin i musikværelset

De tre vaser står på kaminen i musikværelset på Bernstorff Slot. Den hvide vase er 12 cm høj og de sorte vaser er 18 cm høje. Vi har selv lavet dekorationerne af buksbom og kristtjørn fra haven suppleret med kogler samlet i skoven, kugler og snespray man kan købe i de fleste hobbyforretninger. De hele er sat i oasiskugler.

Hvid vase med lyserøde inkaliljer på lilla stol

Den hvide vase har vi sat på vores lilla havestol fra Fermobs romantiske 1900 kollektion. De pink inkaliljer passer perfekt til både den hvide og sorte vase. Med den hvide vase får man et mere romantisk udtryk, der matcher det lyse i blomsten. Aftensolen får det smukke frem i vasens hvide silkematte glasur. Den hvide glasurs varme glød og silkematte overflade kommer frem i lyset.

Sorte vaser med sensommer hortensia

3 sorte vaser fra Michael Andersen Keramik med hortensia blomster på limegrønt havebord

I efteråret tog vi disse store flotte blomster fra vores hortensia og satte dem i de tre størrelser vaser. Den silkematte glasur fra de sorte vaser giver en fantastisk flot kontrast til blomsternes efterårsfarver. Om sommeren er blomsterne mere lilla og ens i farven, men om efteråret får de et flot farvespil. Læg mærke til hvordan den grønne nuance i blomsten matcher det limegrønne bord fra Fermobs 1900 kollektion. Den grønne og lilla stol i baggrund matcher hortensians øvrige farver. 

Hvid vase med pink hortensia

Hvid vase fra Michael Andersen Keramik Model 4767 med pink hortensia på sort Fermob englestol i have

Vi har plukket en blomst af vores pink hortensia i forhaven og sat i den hvide 18 cm vase. Det er en meget enkel og smuk dekoration med kun en blomst. 

Sort vase med pink hortensia

Sort vase fra Michael Andersen Keramik Model 4767 med pink hortensia på sort Fermob englestol i have

Den samme pink hortensia blomst fra forhaven ses her i den sorte 18 cm vase. Det er en smagssag om man bedst kan lide den sorte eller hvide vase som kontrast til den pink blomst. Men det er to meget forskellige udtryk.

 

Lille hvid vase med hvid rhododendron

Lille hvid vase fra Michael Andersen Keramik med rhododendron på lille hvidt bord​​​​​Vi har taget en enkelt blomst fra vores hvide rhododendron i haven, og sat i den lille hvide vase på 12 cm. Blomsterne i baggrunden er purløg fra haven. Man når somregel ikke at spise det hele, men lad det endelig gå i blomst, de er perkekte til den lille vase. Vi har her sat dem på vores lille hvide bord ved siden af lænestolen. 

Sort & hvid vase med lilla rhododendron

Lille sort og lille hvid vase fra Michael Andersen Keramik med rhododendron blomster foran stor rhododendron i haven på lysegrønt havevbord

Vores store rhododendron giver nogle fantastisk smukke lilla blomster. Her har vi plukket to blomster til både den hvide og den sorte vase. Den lilla farve er smuk til begge vaser, men det er naturligvis en smagssag, hvilken man bedst kan lide. Det afhænger også af, hvor man stiller vasen og hvilken farve, der ellers er omkring. Billedet er fra haven, men vi tog begge vaser ind stuen om aftenen. 

Sort vase med påskeliljer på flygel

Sort vase fra Michael Andersen Keramik med påskeliljer på flugel af mørk træsort

En ven ejer dette smukke flygel, som bliver flittigt brugt af pigerne i huset. Det var et oplagt sted at placere den sorte vase i mellemstørrelsen 18 cm. Den passer perfekt til påskeliljer. Den gule farve er en fantastisk smuk kontrast til den sorte silkematte glasur. Fra man sætter blomsterne i vand springer blomsterne så hurtigt ud, at man næste kan se det med et blotte øje. 

Hvide vaser med grene og påskeæg

Hvide vaser fra Michael Andersen med grene og påskeæg på lysegrønt havebord foran tepavillon og ferskenblomsttræ

Vi skulle alligevel beskære et træ i haven, for at få plads til vores nye hæk. Vi har her brugt grenene sammen med påskeæg, som dekorartion til to små vaser og en mellemstørrelse. De står på bordet i haven foran tepavillonen og vores ferskenblomsttræ med de fantastiske lyserøde blomster. 

Sort gulvvase med ferskenblomster

Stor sort gulvvase fra Michael Andersen Keramik med ferskenblomstgrene og lyserøde blomster

Vores ferskenblomsttræ skal beskærres af og til, og før vi fik den store sorte gulvvase blev grenene bare kørt på genbrugspladsen. Men nu sætter vi de nøgne grene i vase med vand, og efter nogle dage kommer disse helt fantastiske lyserøde blomster. Gulvvasens sorte glasur giver en fantastisk flot kontrast til de pink blomster. Man kan også bruge et kirsebærtræ. 

Stor sort gulvvase

Stor sort gulvvase fra Michael Andersen Keramik på stuegulv Model 4767

Den store sorte gulvvase er skulpturel i sig selv uden blomster. Den indgår i boligindretningen som et møbel. Riflerne, også kaldt riller, giver vasen liv og karakter. Den silkematte glasur ændrer glans og reflektion med sollyset, som det ændres over dagen og med årstidens farver. 

Små vaser med anemoner

Små hvide vaser fra Michael Andersen med hvide anemoner på messingbakke Model 4767

Når de hvide anemoner viser sig i haven eller skovbunden, ved man, at det er forår. Hvad er mere oplagt end at sætte dem i de små hvide vaser? 

Sort vase med diva buket

Sort Michael Andersen Keramik vase med diva blomster buket med fjer på spisebord af bøgetræ

Vi fik denne flamboyante blomsterbuket med store blomster i kraftige farver og fjer. Vi kaldte den divabuketten fordi den mindede os om en operasanger med de vilde farver og fjeren. Vi var ikke i tvivl om, at den måtte i den sorte vase. 

Hvid vase med markblomster

Hvid Michael Andersen Keramik vase med vilde markblomster

Vi gik en tur på en stor nærliggende byggegrund, hvor vi fandt disse fantastike vilde blomster, der normalt bliver betragtet som ukrudt. For os er det den mest fantastiske pynt til vasen. Vi havde samlet nok til den hvide vase på 23 cm.

3 sorte vaser med pink blomster

3 sorte vaser i 3 størrelser fra Michael Andersen Keramik med lyserøde blomster fra ferskenblomsttræ

Vores ferskenblomsttræ har grene nok til både vores store gulvvase og de 3 andre størrelser vaser. Vi beskærer af og til træet, og de lyserøde blomster kommer efter nogle dage. Det er noget af de flotteste haveaffald, man kan pynte sine vaser med. 

Lille sort vase i træstamme

Lille sort vase fra Michael Andersen Keramik inde i træstamme der ligner et øje fra Dyrehaven

Når man bor tæt på Jægersborg Dyrehave, og dagligt går i skoven, finder man steder, hvor det er oplagt at fotografere vaserne. Dyrehaven er fantastisk på den måde, at der er meget gamle træer, som man lader ligge, hvor de faldt. Denne træstamme har et hul fra en forgrening, der for længst er væk. Hullet minder om et øje, og den lille sorte vase kommer til at ligne pupilen i et øje. 

Hvid vase i træstamme

Hvid Michael Andersen Keramik vase i Dyrehaven på gammel træstamme

Vi fandt dette gamle træ, der står helt uberørt. Narturen har skabt dette træ over flere hundrede år, og dermed skabt en fantastisk scene til den smukke hvide vase, der med sine elegante rene linjer fremstår i flot kontrast til den rå natur.   

Sort vase med heleconia

Sort vase med blomster foran spejl i entre fra Michael Andersen Keramik Model 4767

Den sorte vase i entréen har buket af heleconia, der ligner hummerklør, hareører, rødegeblade og eukalyptus. Blomsternes mange farver kommer tydeligt til sin ret med den sorte vase som kontrast. Vasens er 23 cm høj og kan derfor bære en stor buket. 

Lille hvid vase med snerler

"Når Snerlen Blomstrer" - hed Bjarne Reuters berømte roman fra 1983. De er svære at bekæmpe, så hvorfor ikke bare nyde dem. Det enkle er tit det smukkeste. Vi har plukket snerler og sat i den lille hvide 12 cm vase. 

Rosentornsvaser af Knud Basse badet i sol

Rosentornsvaser i stentøj af Knud Basse for Michael Andersen Keramik Model 5974 på træbord i stue med PH lampe

Rosentornsvaserne skabt af Knud Basse for Michael Andersen med modelnummer 5974 er penselglaserede for at give et metalisk spil i glasuren. Her står de badet i sol foran et stort vindue så glasuren virkelig kommer til sin ret.

Knud Basses Rosentornsvaser Model 5974

Rosentornsvaser i stentøj af Knud Basse for Michael Andersen Keramik Model 5974 på træbord

Ser man rosentornsvaserne tæt på kan man virkelig se det flotte spil i glasuren, der fremhæver rosentornene, og får vaserne til at fremstå skulpturelt. 

Hvid vase med påskeliljer og grene

Hvid vase fra Michael Andersen Keramik med påskeliljer og grene fra haven på spisestuebord

For at give buketten med påskeliljer lidt mere liv og variation, har vi taget nogle grene fra haven og sat imellem. Man kan bruge mange af de ting man i forvejen har i haven, og som man normalt ikke ville tænke på til en buket. Vasen skal nok få det til at ligne en million. Vasen vi har brugt et 23 cm høj. 

Sort vase med pink liljer

Sort vase fra Michael Andersen Keramik med blomster på smedejernsstol i haven

I stedet for at tage blomster og grene ind i stuen, kan man også gøre det modsatte. Den flotte buket har vi sat i en sort 23 cm vase og sat på en stol ude i have mens vi er derude. Den står i skyggen og både stol, buket og vase kom ind om aftenen.

Hvid vase med roser & gæslinger

Hvide vaser fra Michael Andersen med hvide roser, eukalyptus på skænk Model 4767

Et helt almindeligt bundt hvide roser, kan få lide ekstra liv og fylde, hvis man blander dem med eukalyptus og gæslinger fra pil. Den hvide vase giver et smukt og enkelt udtryk. Ved at lade de andre vaser stå som dekoration fremstår dekorationen meget harmonisk.

Sort vase med gladiolus

Sort vase fra Michael Andersen Keramik med blomster på messingbakke

Den sorte vase på messingbakken har en buket af lilla gladiolus, mandstro, snebær, statice, flamingoblomst.

Hvid vase på vitrineskab

Hvid vase fra Michael Andersen Keramik på skænk med blomster Model 4767 aftensol

Aftensolen står flot ind i stuerne og giver et varmt lys på skænken og den hvide vase. Buketten består af mange blomster - bl.a. kejserliljer, løvemund og prærie esian.

Sort vase med blomster på gulv

Sort vase fra Michael Andersen Keramik med blomster på stuegulv

Stiller man sin vase på gulvet, ser man blomsterne fra oven og er buketten meget bred kommer de virkelig til deres ret. Den sorte vaser giver her en flot kontrast til både gulvet og blomsterne.

Hvid vase med orange liljer

Hvid vase med orange liljer Michael Andersen Keramik Model 4767

Det er sjældent man ser de orange liljer, men de er smukke og unikke. Blomsterne passer både til den sorte og hvide vase, men her har vi valgt den hvide. Vasen samler stilkene fra buketten og løfter elegant blomsterne så de falder perfekt ud. 

Sorte vaser med dekoration af gran

Sorte vaser med gran i vindueskarm Michael Andersen Keramik Model 4767

Margit Engen lavede denne dekoration op til jul. Hun er blomsterbinder, og har udgivet flere bøger om blomsterdekorationer. Hun har valgt at bruge de sorte vaser, og man må sige, at hun er lykkedes med en enkel, smuk og kreativ dekoration. Ved at sætte flere vaser sammen af forskellig størrelse bliver dekoration kun mere interessant. Hun har kombineret 18 cm vasen med to små 12 cm vaser.  

Hvid vase med røde roser

Hvid vase med røde roser på sort englestol Michael Andersen Keramik Model 4767

Man skal ikke fornægte det klassiske og det enkle. Finder man flotte mørkerøde roser, skal der ikke så meget til. Det er ingen kunst at sætte dem ned i den hvide vase og få et romantisk udtryk. 

Hvide vaser med vilde blomster

Hvide vaser med vilde blomster på spisebord Model 4767 fra Michael Andersen Keramik

Man kan også få et romantisk udtryk med de hvide vaser, ved at gå i den modsatte grøft af klassiske roser, med en blandet buket. Blomsterne giver en vildt og romtastisk kontrast til den klassiske smukke og rene hvide vase med den silkematte glasur.

Hvid vase med rosa roser

Hvid Michael Andersen Keramik vase Model 4767 med hvide roser på sort englestol

Det bliver næsten ikke mere romantisk end disse rosa roser i den hvide silkematte vase på englestolen. Den varme sommersol står ind i stuerne. Med vasens form, behøver man ikke at kunne binde en buket. Du skal bare starte fra en ende og stikke roserne ned i vasen mens du drejer den, og til sidst vil de falde naturligt som her. 

Lille hvid og sort vase som blyantholder

Lille hvid og sort vase som blyantholder på skrive bord med billedet af Michael Andersen i baggrunden

De små 12 cm vaser kan også bruges som dekorative blyantholdere. Idéen fik vi fra venner af familens små døtre, der straks så nytteværdien heri. Børn er hurtige til at finde på smarte andvendelsmuligher for deres ting. I baggrunden ses et billede af Michael Andersen (1859 - 1931) med sin familie på stranden. Han er stadig med os på kontoret og i ånden, mens han våger over os og vaserne.  

Lille sort vase på paddehat i skovbund

Lille sort vase fra Michael Andersen Keramik Model 4767 på svampe i skovbund

Om efteråret har skoven så mange smukke farver. Den sorte vase i stentøj, med sin, halvmatte glasur falder naturligt ind naturen. 

Hvide vaser med lærkegrene

Hvide vaser fra Michael Andersen Model 4767 på egetræsreol med julepynt af træ

Det enkle har sin charme. På reolen står en lille 12 cm hvid vase ved siden af en 18 cm hvid vase med lærkegrene, vi har fundet i skoven. De traditionelle julehjerter er i træ og fra Emillie C. 

Hvid vase på mosbeklædt træstamme

Hvid Vase Michael Andersen Model 4767 på træstamme beklædt med mos

Skoven er med sine fantastike farver en smuk baggrund for keramikvaserne. Denne træstamme har ligget i mange år og er beklædt med det smukkeste tæppe af grøn mos. Den hvide vase med den silkematte glasur er en smuk kontrast til naturen.

Lille sort vase med skarpe skygger

Lille sort vase fra Michael Andersen Keramik Model 4767 på lavt betonbord med stærk sol og skygger​​​​​​Den lille sorte vase er dekorativ i sig selv og med den skarpe sol, der står ind i stuen bliver skyggerne lange og fantastisk flotte. Betonbordet med den sorte ramme er en perfekt rustik ramme til den på en gang elegante med også rustikke stentøjsvase.

Lille sort vase med hyacinter

Lille sort vase fra Michael Andersen Keramik med hyacinter i vindueskarm Den lille sorte vase på 12 cm passer perfekt til en lille buket hyacinter i forskellige forårsfarver. Her har vi stillet den i vindueskarmen i køkkenvinduet. Den sorte silkematte glasur giver en flot kontrast til de mange farver, som får det bedste frem i den lille buket. 

Sort vase med tulipaner på skænk

Sort vase med rosa tulipaner på skænk

De sorte vase er 18 cm høj og passer perfekt til en almindelig størrelse tulipaner. Vi har fjernet bladene fra tulipanerne for at give buketten mere liv. Som tulipanerne springer ud vil stilkene bøje sig i alle retninger, og når man sidder i sin lænestol kan med se lige ind i blomsterne. 

Hvid vase med flamingoblomst

Hvid vase fra Michael Andersen Keramik Model 4767 med rød blomsterbuket hos frisørsalon

Den hvide vase med buketten af røde bærgrene og flamingoblomst står her, som dekoration hos en frisør til glæde for kunderne. Man kan sige, at buketten er godt stylet. 

Symfoni af vaser og blomster

Hvide og sorte Michael Andersen Keramik vaser Model 4767 med blomster på langbord

På langbordet har vi sat en hel symfoni af vaser med blomster. Vaserne står harmonisk til hinanden og giver samtidigt et meget forkelligt udtryk med de mange forskellige farver fra blomsterne. 

Læs mere >  Køb >

Flere billeder af vaser og blomster

Til påske bruger mange vores vaser som påskeæg og vi pakker dem også ind som påskeæg Se mere >

~

Du kan læse mere om og se flere billeder af den originale vase Model 4767 fra 1938 ved at følge dette link Model 4767 >

~

Hvis du interesserer dig for vores historie - der går tilbage til 1890 - kan du læse mere om det her Historie >

~

Du kan også læse om Michael Andersens rolle i at få den første Mors Dag til Danmark, og den overraskende forbindelsen mellem Mors Dag og kvinders valgret på vores side Mors Dag >

Følg os på Facebook og Instagram

Du kan følge os på Facebook og Instagram, hvor du kan kommentere billederne og kommunikere med os og de andre følgere af vores side.

Vi glæder os til at høre fra dig